Studieliv

Som studerende på Aalborg Talentakademi vil du blive del af et tværfagligt kreativt miljø.

Du vil være med til at inspirere andre studerende, og du vil kunne lade dig inspirere af dine medstuderende. Dette gælder både for studerende inden for dit eget kunstneriske felt, men også for studerende inden for andre kunstneriske retninger.

Talentakademiet opfordrer nemlig alle studerende på MGK, BGK og TGK til tværfagligt samvær, samarbejde og videndeling. Dermed vil du lære andre kunstneriske linjers faglighed, sociale fællesskaber og tradition at kende, hvilket ruster dig til fremtidens tværfaglige udfordringer.

Som bonus giver dette dig også mulighed for at stifte en større bekendtskabskreds af unge, som beskæftiger sig med andre kreative fag på et højt niveau.