TGK - Teater GrundKursus

TGK er en 3-årig deltidsuddannelse for unge mellem 14-25 år. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres for denne aldersgrænse.

TGK er ikke kun for dig, som ønsker en professionel skuespillerkarriere. Det er også for dig, som lever og ånder for teater og skuespil, og ønsker at prøve dit talent af sammen med andre talentfulde elever og dygtige undervisere.

Kurset sigter bl.a. mod at forberede dig til videregående uddannelser inden for scenekunst.

Derfor skal du i forvejen have et højt niveau allerede inden optagelse. Dit niveau bedømmes ved en optagelsesprøve, hvor du skal fremføre en forberedt tekst på max 3 min og fremføre eller synge en dansk sang uden musikledsagelse. Ved optagelsesprøven skal du desuden deltage i improvisationsøvelser. 

Imens du går på TGK, må du gerne deltage i andre regionale opsætninger, og på den måde stimulere det regionale teaterliv.

Undervisningen varetages af professionelle skuespillere. Derudover vil du modtage undervisning fra dygtige undervisere i stemmetræning og dans, samt fra spændende gæsteundervisere, som gæster de nordjyske scener. 

Det er muligt at følge en almindelig ungdomsuddannelse ved siden af TGK.

TGK berettiger ikke i sig selv til SU.

 

Ansøgningsfristen i 2017 er den 27. marts

Optagelsesprøven er 22. april 2017

 

Klik her for at tilmelde dig optagelsesprøven.

 

 

 

 

Læs mere om TGK