Skip to main content Skip to footer

Marianne Mailund Heuer

Marianne har en kandidatgrad i klassisk sang og sangpædagogik fra det Jyske Musikkonservatorium, og desuden en bachelorgrad i musik fra Aalborg Universitet. Hun arbejder i hele spektret af den klassiske musik, dog med en forkærlighed for tidlig musik og ensemblesang,

Marianne er, udover sit virke som underviser, meget aktiv som udøvende kunstner. Hun er ansat i Danmarks Radios kor af professionelle sangere, som synger med DR Symfoniorkesteret til blandt andet Torsdagskoncerter som bliver sendt på P2. Koret optræder også i DR TV i projekter som foreksempel Jul i Ramasjang og koncerter med musik fra computerspil, kendte film og serier. 

I den mere nære geografi er Marianne en ofte benyttet solist i mange forskellige typer projekter, blandt andet i Aalborg Operafestival. Marianne skaber også sine egne opgaver i fællesskab med andre lokale kræfter, heriblandt det professionelle vokalensemble Vox Nordic og det mere eksperimenterende fællesskab KVartS. 

I sin pædagogik tager Marianne altid udgangspunkt i den enkelte elev, selvom de grundlæggende principper i sangteknik er ens for alle. En forskel på arbejdet som sanger i forhold til musikere med et instrument er, at sangerens egen krop og stemme ER deres instrument. I Mariannes undervisning opbygger og optimerer og udforsker eleven deres instrument, samtidig med at de lærer at musicere med det, så det er en spændende rejse. Målet med rejsen er at eleven udvikler en sund, stærk stemme med nerve i det musikalske udtryk, og en forståelse for samspillet imellem krop, stemme og musik. 


Underviser i:

Vores undervisere

En oversigt over vores undervisere kommer om lidt.